Konference om samspil mellem fødevare-, emballage og udstyrserhvervet sætter fokus på, at innovation – grebet an på den rette måde – hverken behøver være svært eller kostbart.

For mange virksomheder lyder innovation som noget stort, dyrt og indviklet. Men det behøver slet ikke være så svært, lyder det nu fra de to regionale teknologicentre, Stålcentrum-RTC og Center for Fødevareudvikling og -Innovation.

Selv ganske små virksomheder kan på overkommelig vis komme meget langt ved at tage aktiv del i samspillet med andre virksomheder i værdikæden og relevante videnmiljøer.

Det sætter de to teknologicentre fokus på ved en konference, der primært henvender sig til ledere i fødevare- og emballagevirksomheder, udstyrsproducenter og videncentre.

“De to regionale teknologicentre er i sig selv et bevis på, at samspillet er utroligt vigtigt. Centrene bringer virksomheder og videncentre sammen om innovations- og udviklingsprojekter af fælles værdi. Det giver både konkrete resultater og stimulerer virksomhederne til at samarbejde med både kunder, leverandører og videnmiljøer om fortsat udvikling”, siger Anne R. Boye-Møller, leder af Stålcentrum-RTC.

Alene det, at en virksomhed diskuterer en problemstilling med andre og lader nye øjne se på den, giver meget ofte gode resultater. Desuden giver de regionale teknologicentre nem adgang til viden fra relevante videncentre og forskningsmiljøer.

Konferencen har titlen “Succesfuldt samspil mellem fødevare-, emballage- og udstyrserhvervet”. Den finder sted i Vingstedcentret i Bredsten tirsdag d. 19. september fra 9.00 til 16.30.

Yderligere oplysninger:

Projektes formål er at danne grundlag for en netværkskultur blandt de fynske og midt- og vestjyske fødevarevirksomheder samt de relaterede virksomheder. Forskere og virksomheder bringes i dialog for at opnå udveksling af viden og erfaringer inden for konkrete faglige emner til gavn for erhvervsudviklingen. Virksomhedernes innovation skal sikres gennem samspil med uddannelses-, viden- og forskningsmiljøer. 

DSC_17741.JPG 

Projektchef hos Videncenter for Fødevareudvikling, Nupark 51, 7500 Holstebro

Projekttilbud til små og mellemstore fødevare og emballagevirksomheder på Fyn samt i Midt- og vestjylland.

Projektets formål er at danne grundlag for en netværkskultur blandt fynske og midt- og vestjyske fødevarevirksomheder samt den relaterede industri. Samarbejdet skal inspirerer til udvikling og vækst samt resulterer i gennemførelse af kommercielt bæredygtige projekter. Virksomhedernes innovation skal sikres gennem et tæt samspil mellem uddannelses-, viden- og forskningsmiljøer. Forskere og virksomheder skal bringes i dialog for at opnå udveksling af viden og erfaringer inden for konkrete faglige emner til gavn for erhvervsudviklingen. Desuden skal der inspireres til uddannelse og videreuddannelse af virksomhedernes medarbejdere samt tiltrække højtuddannet arbejdskraft til regionerne.

Projektet er finansieret af ForskerKontakten, der er et jysk-fynsk erhverssamarbejde.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.